Samuraierne var den militære adel i middelalderens og det tidlige moderne Japans. De var medlemmer af den magtfulde krigerklasse, der opstod i det 12. århundrede for at modsætte sig kejserens og feudalherrernes autoritet. Udtrykket “samurai” er afledt af et japansk ord, der betyder “tjene”, og samuraierne var faktisk tjenere for deres herre eller daimyo. Men de forventedes også at opretholde en streng æreskodeks, kendt som bushido, som omfattede loyalitet, mod og selvdisciplin. Samuraierne udøvede stor magt både på og uden for slagmarken, og deres lange historie er blevet beskrevet i mange populære bøger og film. I dag er arven fra samuraierne fortsat en del af den japanske kultur, og idealet om den ærefulde kriger er fortsat en vigtig del af den nationale identitet.

Samuraisværd

Et samurai-sværd, eller katana, er et japansk sværd, der blev brugt af samuraierne, en militær adel i middelalderens og det tidlige moderne Japan. Katana-sværdet er kendetegnet ved sit karakteristiske udseende: et langt, buet blad med en enkelt skærekant. Samurai-sværd er traditionelt fremstillet af tamahagane, en type stål, der fremstilles efter traditionelle japanske metoder.

Mens katanaen typisk forbindes med samuraierne, blev den også brugt af andre klasser af japanere, herunder bønder og købmænd. I moderne tider betragtes katanaen ofte som et symbol på japansk kultur og identitet.

Ordet “katana” stammer fra det oldjapanske ord “katana”, som betyder “sværd”. Katana kan skrives med forskellige kanji-tegn, men det mest almindelige er ????, som kan læses som “katana” eller “tachi”.

Katana-sværdet blev først brugt af samuraierne i middelalderens Japan. Det erstattede tachi-sværdet, som havde været i brug siden Heian-perioden (794-1185). Katana-sværdet blev samuraiernes standardvåben i Kamakura-perioden (1185-1333).